I november og december arbejder vi med finmotorikken og kulturelle udtryksformer, vi laver hemmeligheder, klipper tegner, skriver, læser eventyr, og spiller dem.

Husk vi holder juletræsfest den 13. december. Kl. 16 går vi Lucia så i bedes være på plads inden. I skal først hilse på jeres børn efter vi har gået, ellers bliver de forstyrret, de har øvet sig og glæder sig meget til at vise jer hvad de bare er så gode til.

Børnehaven og de ældste vuggestuebørn skal i kirke den 19. december. Vi skal med bussen kl. 9:45.

Vi siger velkommen

Til Tine der er startet som medhjælper hos Larverne 1. november

Til Mads og Julie der begge starter i børnehaven 1. december

1. januar starter Mateo, Charlie, Hjalmar og Emma hos Larverne,

1. januar starter Naja, Eva, Laura og William I børnehaven

Vi har sagt farvel

Til Lotte, vores ene blæksprutte, der fandt et andet job den 1. november

Sprogprojekt:

Vi arbejder jo altid med sproget og den sproglige udvikling, men hvert år starter vi med vores 12 ugers sprogprojekt fra uge 2-13, da vi ikke gør det i uge 7. Her laver vi rim og remser samt flere forskellige opgaver i samlingen 3 gange om ugen, vi lægger de rim og remserne som vi bruger frem, så må I gerne tage et eksemplar, hvis I ikke har et fra de andre år.

Tøj:

Det er vigtigt, at I sørger for godt med tøj, da det er blevet så koldt meget hurtigt, og MED NAVN I. Hjælp børnene med at holde orden på deres pladser, så det bliver overskueligt for dem at tage tøj på.

HUSK AT TØMME GARDEROBERNE HVER FREDAG, SÅ DE BLIVER GJORT RENE

I vuggestuen har mange af børnene ostehaps, frugtstænger, små pølser og andre lækkerier i forskelligt emballage, der er sværere/umulige at åbne for små børnefingere, så det ville være en stor hjælp, hvis I forældre har lavet en lille åbning hjemmefra, så får jeres barn en succes ved selv at kunne åbne uden hjælp.

De dejligste efterårs- og vinterhilsner

Fra Personalet

Hits: 68